sep
15

TV Guide DR 2



DR 2, d. 15. september 2010

14.00
Danskernes Akademi Tema: Mars 1:3 
Danskernes Akademi handler i dag om planeten Mars. Om hvordan den er opstået og hvordan den har udviklet sig igennem tiden. Sendt første gang 20.04.10.
14.01
Planeternes dannelse og vand på Mars 
Vores solsystem opstod for 4,5 mia. år siden, da en stor sky af gas trak sig sammen og dannede Solen. Ph.d. Kristoffer Leer fra Niels Bohr Instituttet fortæller, hvordan dette betød at også planeter som Mars og Jorden blev dannet. De to planeter har haft nogenlunde samme startbetingelser.
14.15
Viden Om: Krydstogt på Mars 
Vores kort over Mars er nu så detaljerede og ægte, at vi kan rejse rundt overalt på den spændende planet. Dette er en virtuel rundtur til resterne af menneskeskabte missioner, fantastiske bjergkæder, udtørrede deltaer og is, der stadig er i bevægelse. Sendt første gang 20.03.07.
14.45
Tidligere Mars-missioner 
Siden 1960'erne har der været sendt missioner til Mars, bl.a. for at undersøge muligheden for at der skulle findes liv på planeten. Lektor Morten Bo Madsen fra Københavns Universitet fortæller blandt andet om de to Viking-missioner der i 1976 nåede Mars med to kredsløbssonder og to store landere med instrumenter til detektion af liv.
15.05
Turen går til Mars 
Under rumkapløbet i 60erne gennemførte Rusland hemmelige forsøg, hvor testpersoner i op mod et år blev lukket ind i små containere for at forberede mennesket på rejsen til Mars. Supermagtens rumforskere ville skabe et lukket biologisk kredsløb uden kontakt med omverdenen. De psykologiske udfordringer var enorme for testdeltagerne, der red på en bølge af begejstring over nationens store resultater i rummet. Sendt første gang 06.12.09.
15.35
Hvor blev vandet af på Mars? 
Susanne Vennerstrøm fra Danmarks Tekniske Universitet fortæller om teorien om, at solvinden har blæst det meste af Mars atmosfære væk, efter at det globale magnetfelt forsvandt i en tidlig fase af Mars udvikling.
16.05
Kaptajn James Cook Australsk dokumentarserie fra 2007.
Originaltitel: Captain Cook: Obsession and Discovery Den 12. juli 1771 vendte James Cook hjem til England til forfremmelse og berømmelse. Men også hjem til et hus i sorg. Cooks kone, Elizabeth, havde i hans tre år lange fravær begravet to af parrets fire børn. Cook var besat af tanken om at komme ud at sejle igen og var lettet, da Videnskabernes Selskab bad ham om at stå i spidsen for endnu et forsøg på at finde det mægtige sydlige kontinent, der ifølge legenden skulle flyde med mælk og honning. Cook sejlede ud med skibet Resolution og efter at have kortlagt øerne i Stillehavet, satte han kursen mod syd og beviste, at der måske var et stort sydligt kontinent, men at det ikke flød med honning, men var et smukt, men iskoldt og ugæstfrit sted. 4. del sendes i morgen.
17.00
Deadline 17:00 
Deadline 17:00 er aftenens første nyhedsudsendelse. Udsendelsen giver et fyldigt overblik over dagens nyheder. Deadline 17:00 har særlig fokus på politik, sundhed og kultur. Vært: Jesper Larsen.
17.30
Kommissær Wycliffe Engelsk krimiserie fra 1995.
Originaltitel: Wycliffe Det halvtopløste lig af en midaldrende mand skyller op på stranden. Liget er ikke genkendeligt, men ikke færre end to kvinder mener, at den afdøde kan være deres mand. Mens Wycliffe og hans folk forsøger at identificere liget, melder et nyt spørgsmål sig. Manden var blevet skudt med et jagtgevær - ulykke, mord eller selvmord?
18.20
The Daily Show Emmy-belønnet amerikansk satireshow.
Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.
18.40
Børnene fra det fordømte skib Dokumentarprogram fra BBC fra 2005.
Originaltitel: Children of the Doomed Voyage Efter krigsudbruddet i september 1939 blev halvanden million britiske børn evakueret fra de store byer til mere fredelige landområder, men først i sommeren 1940 begyndte det at trække op til en tysk invasion. Ideen om oversøisk evakuering var populær både hos forældre og børn. Det lugtede af ferie og eventyr. Mens blitzen rasede over London gik 100 børn, seksten ledsagere, ca. 100 passagerer og en besætning på 210 om bord på det moderne passerskib Benares, der sejlede fra Liverpool med kurs mod Canada den 13. september 1940. Fire dage senere forlod den bevæbnede eskorte dem. Samtidig blæste det op til storm. Om aftenen den 18. ramte katastrofen Benares, da hun blev ramt af en fuldtræffer fra en tysk ubåd. Stormen rasede og udløste panik og kaos. Flere end halvdelen af de ombordværende, heraf 80 børn, omkom. Her fortæller overlevende børn og besætning om det katastrofale evakueringsforsøg.
19.30
DR2 Udland 
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
20.00
Skråplan - intet nyt fra Vestegnen 
Satire-serie med Linda P og Christina Sederqvist, hvor vi følger centervagterne Bo Patrick og Schäfer i Glostrup Storcenter, sagsbehandlerne Jytte og Özgun på Borgerservice i Hvidovre og livet i tegneseriebutikken med Bruno og Nalle. Instruktion: Jesper Rofelt Manus: Christina Sederqvist Sendes også 17.09.10.
20.20
The Missing Amerikansk western fra 2003.
Sendes samtidig på DR HD. I New Mexico i 1885 arbejder nybyggeren Maggie hårdt for at skabe et godt liv for sig selv og sine to døtre. Maggies far forlod hende, da hun var lille, og da han vender tilbage efter at have tilbragt 20 år sammen med apache-folket, vil hun ikke have noget med ham at gøre. Men da Maggies ældste datter bliver bortført af en gruppe indianere, får hun brug for sin fars hjælp, og sammen rider de ud for at redde pigen. Samuel Jones: Tommy Lee Jones. Maggie Gilkeson: Cate Blanchett. Lilly Gilkeson: Evan Rachel Wood. Instruktion: Ron Howard.
22.30
Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.
Vært: Adam Holm. Mere om aftenens program på
23.00
Verden ifølge Al-Qaeda Canadisk dokumentarprogram fra 2008.
Originaltitel: The Al Qaeda Code Sikkerhedseksperter over hele verden er enige om én ting i krigen mod terror. Hvis man ikke forsøger at analysere og forstå jihad-bevægelser og terrororganisationer som Al-Qaedas måde at kommunikere på og henvende sig til aktive terrorister, potentielle nye rekrutter og utilfredse muslimer i hele verden, vil man aldrig blive i stand til at dæmme op for den voksende globale jihad-bevægelse. En bevægelse der ikke kun handler om terrorangreb og militære aktioner, men i langt højere grad er en kamp om sjæle. Et af våbnene i denne kamp er de utallige uhyggeligt effektive videoer på nettet. Her møder vi producenter af de såkaldte Jihad-videoer, modtagere og nogle af de forskere, der kæmper for at forstå budskaberne i håb om at kunne vende udviklingen.
23.50
The Daily Show Emmy-belønnet amerikansk satireshow.
Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.
00.10
DR2 Udland 
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
00.40
Bonderøven retro 
Det er sommer på Djursland, hvor den unge bonderøv Frank graver de første kartofler op i køkkenhaven. Der skal snittes en gammeldags hørive, og Frank går i gang med sit drømmeprojekt. Han tager de første spadestik til et stort victoriansk drivhus. Sendt første gang 08.03.09. Sendes også 18.09.10.
01.10
Debatten 
Clement Kjersgaard er vært, når Danmarks mest magtfulde mennesker og skarpeste debattører diskuterer tidens sværeste beslutninger. Sendt første gang 09.09.10.
02.00
Godnat