sep
04

TV Guide DR 2



DR 2, d. 4. september 2010

14.20
Nyheder fra Grønland  
14.55
Dokumania: Cities On Speed - Bogota forvandling 
En film om en social revolution i Colombias hovedstad Bogotá. En revolution med utraditionelle metoder som har betydet, at Bogotá i dag er et forbillede for byer som New York og Mexico City. Det er ikke mange år siden, den colombianske hovedstad Bogotá blev regnet for en af verdens farligste byer. Over 2.600 meter oppe i Andesbjergene kæmpede syv millioner mennesker en daglig kamp med narkokriminalitet, korruption, fattigdom og ikke mindst med hinanden. Men i 1995 blev den farverige og uafhængige Antanas Mockus til manges store overraskelse valg som borgmester efter at være blevet fyret som rektor for universitetet, hvor han havde "moonet" sine uregerlige studerende. Mockus' anarkistiske og utraditionelle metoder igangsatte en social revolution og "Bogotá Change" fortæller historien om hvordan politik faktisk kan være både sjovt og dybt inspirerende. Instruktør Andreas Møl Dalsgaard. Sendt første gang 31.08.10.
15.55
Dokumania: Cities On Speed - Kairo skrald 
Engang var der en by, hvor der var pænt og ryddeligt. Engang var der kun 12 millioner mennesker der boede der. I dag har Kairo en befolkning anslået til 20 millioner og deres skrald hober sig op i gaderne. Ingen kan holde trit med den hastighed, som byen vokser i. Alle i Kairo har sin mening om skrald, men ingen ved, hvad de skal gøre ved det. Vi møder en restauratør der er ved at miste sine kunder, fordi fortovet uden for hans fine restaurant er dækket af skrald. Vi følger en familie i en skraldeby, som sorterer deres skrald, og forsøger at bruge alt i håbet om at kunne spare penge til deres søns bryllup. Vi møder det italienske skralde firma som forsøger at få bugt med skraldet i Kairos gader og som underviser beboerne i Kairo, så de kan få bedre skralde vaner. Vi opdager, hvor svært det er bare at ændre menneskers vaner i en gade i Kairo, og vi kan forestille sig, hvor udfordrende det er at ændre en af verdens største byer. Kairo - Skrald er et portræt af Kairos samfund set gennem sit skrald. Sendt første gang 31.08.10.
16.50
Kaffens historie Canadisk dokumentarserie fra 2003.
Originaltitel: Black Coffee Kaffens historie begynder med en grøn bønne inden i kaffetræets røde bær. Etioperne var de første, der samlede den kaffe, der voksede vildt i skoven. De tyggede bladene eller spiste de knuste bønner blandet med fedt for at få energi. Senere begyndte de at hælde kogende vand på kaffebladene og fik en slags tynd te ud af det. Først i 1400-tallet fandt nogle ud af at riste bønnerne og opdagede den dejlig duft. De begyndte at male bønnerne og brygge den stærke drik, der siden er gået sin sejrsgang over hele verden. Over hele verden drikkes der i dag omkring 500 milliarder kopper kaffe om året. Halvdelen i forbindelse med morgenmåltidet. På sin vej fra bønne til færdig drik giver kaffen i dag arbejde til mere end 25 millioner mennesker, og mere end 100 millioner mennesker er økonomisk afhængige af kaffen. 2. del sendes i morgen.
17.50
Hvide slaver - Cervantes 
Den 26. september 1575 er skibet Sol på vej fra byen Napoli mod Spanien, da det bliver angrebet af nordafrikanske kaperbåde udenfor den catalanske kyst. Ombord er den spanske soldat Miguel, en ung mand på 28 år, der senere skal blive en af verdens største og mest læste forfattere. Cervantes og de andre om bord på båden bliver taget til fange og ført til Algier, hvor de bliver solgt som slaver på slavemarkedet. Cervantes er en ud af den million europæere, der fra år 1500 til ca.1830 var slaver i Nordafrika. Det var sømænd, passager på skibe og landsbybeboere i fjerne kystområder, der blev kapret af muslimske pirater både i Middelhavet og Atlanterhavet. Tilrettelæggelse: Anna Elisabeth Jessen. Sendt første gang 29.08.10.
18.30
Danmark ser grønt: Lys over land 
Vi bruger lys overalt. I hjemmet, på jobbet, på landet. Lys er den energiressource, der sluger mest energi i både de private hjem og i det offentlige rum. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på lys. Vi undersøger alternativer til de "traditionelle" løsninger. Sparepærer og LED lys er de første afløser. Hvor energivenlige er de, og kan fremtiden byde på nye teknologier. Der forestår en enorm offentlig investering i at skifte pærer i alle landets lygtepæle. Vi undersøger, hvordan den opgave skal løses. Samtidig taler vi med en byens største lyssluger, og vejrer stemningen. Sendes også 19.09.10.
19.00
Drømmehaver 
Drømmehaver tager os med til skønne haver, der vil inspirere og fascinere på hver sin måde. I Claus Dalbys imponerende have, står liljerne i fuldt flor, vi ser dem både i krukker og i bede. Landskabsarkitekten tager os med til en glemt historisk have midt i København. Vi besøger en familie, hvor det vigtigste i haven er en svømmesø. Fra Holland skal vi se en moderne have med orange tapet og brune plastik-mannequiner. Sendt første gang 29.08.10.
19.30
Bonderøven retro 
Bonderøven Frank har slagtet en ged. Så nu skal der for første gang laves gedepølser på den gamle kødhakker. Der hentes krydderier og hvidløg i køkkenhaven, og så er det blevet tid til at vende høet på marken. Frank laver et nyt bord til badeværelset - og bruger naturligvis sin økse. Sendt første gang 22.02.09.
20.00
Mænd der elsker kvinder 
Denne aften handler om mænd der elsker kvinder. Men som skal igennem et hækkeløb af forhindringer for at nå frem i et par kvindearme. Hvad skal man f.eks. gøre for at blive den perfekte elsker? Er Viagra Guds gave til manden? Og hvad ville alle dine gamle kærester sige dig af sandheder, hvis du opsøgte dem?
20.01
The Erectionman 
Viagra. Den lille blå diamantformede pille poppede op på markedet for omkring 10 år siden og vendte op og ned på verden. Den hollandske filminstruktør Michael Scaarp kaster sig ud i et eventyr for at forbedre sin egen virilitet. Undervejs konfronterer han med stor humor både medicinalindustrien og den moderne mands store dilemma: den svækkede virilitet.
20.52
Erectionman - mellemlæg  
20.55
Historien om mit mislykkede sexliv Engelsk dokumentarfilm fra 2008.
Originaltitel: A Complete History of My Sexual Failures Morsom, barok og rørende beretning om en mands søgen efter kærligheden. Den sjuskede og let apatiske Chris Waitts kæreste har netop vraget ham efter tre uger. Det er ikke første gang en kæreste forlader ham. Det har de faktisk alle sammen gjort, og Chris begynder at undre sig over, hvorfor han åbenbart er så umulig at elske. Med helhjertet opbakning fra sin mor og bevæbnet med et kamera beslutter han at opsøge alle sine ekskærester og spørge dem. Ingen af dem er specielt hjælpsomme, selv om en af dem er så venlig at kunne huske, at 'han altid var en stor idiot'. Waitt beslutter sig til at begynde at date igen, men han må grueligt meget igennem, heriblandt både en hårdtslående herskerinde og en ivrig nymfoman, før hans projekt - måske - lykkes!
22.30
Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.
Mere om aftenens program på
22.55
Debatten 
Clement Kjersgaard er vært, når Danmarks mest magtfulde mennesker og skarpeste debattører diskuterer tidens sværeste beslutninger. Sendt første gang 02.09.10. Sendes også 07.09.10
23.45
Bang Bang Orangutang Dansk kærlighedsfilm fra 2005.
Den succesrige forretningsmand Åke Jönsson elsker sig selv - og sin karriere - og sin store, dyre bil. Men i et skæbnesvangert sekund forvandles hans liv, og han mister sin kone og sine børn, som han midt i karriereræset har glemt at elske. Pludselig er alting forandret, og Åke må gå på jagt efter kærligheden. Men hvad sker der, når man endelig lærer at elske - og ikke kan få den, man elsker. Medvirkende: Åke: Mikael Persbrandt. Nina: Lena Olin. Linda: Tuva Novotny. Blomberg: Michael Nyqvist. Mats: Jonas Karlsson. Patrik: Fares Fares. Emma: Mimmi Benckert Claesson. Martin: Shanti Roney. Chefen: Reine Brynolfsson. Faderen: Börje Ahlstedt. Moderen: Mona Malm. Instruktion: Simon Staho. Manuskript: Peter Asmussen og Simon Staho. Foto: Eric Kress, dff og Kim Høgh, dff. Scenografi: Kia Nordqvist. Produktion: Cinevita Film Company ApS i samarbejde med bl.a. DR. "Uegnet for børn."
01.30
Godnat