sep
14

TV Guide DR 1



DR 1, d. 14. september 2010

06.00
Lalla og Mix  
06.10
Thomas og hans venner Dukkefilm med dansk tale.
Om det lille damptog Thomas og hans venner.
06.20
Barbapapa 
Tegnefilm med dansk tale om familien Barbapapa.
06.30
Postmand Per Postmand Per på glatis.
Det er frostvejr, og da Ajay har et uheld med togets vandledning, bliver hele P-pladsen til en isbane. Børnene synes det er sjovt, men Mira mangler en dansepartner til sin skøjtedans.
06.45
Timmy-tid 
Fårrygende animation med lammet Timmy.
07.00
Cirkeline i Fandango Prinsessen og trolden.
Cirkeline klær sig ud som prinsesse og Ingolf er hendes tjener. Men Ingolf vil hellere være en farlig trold og gøre Prinsessen bange.
07.30
Hunni*show  
07.40
Den lille prinsesse Jeg vil ha mine nye sko.
Den lille prinsesse har fået et par nye røde sko. Men de er kun til fint brug, så hvis hun ikke vil have dem af, må hun i hvert fald sørge for, at de ikke bliver snavsede.
08.00
Carsten og Gittes Vennevilla - og dengang Carsten gik i hi med en løgpose.
Carsten er så træt, at han har lyst til at gå i hi og bare sove og sove og sove. Men hvordan går man i hi? Og hvad gør man fx, når man vågner og er sulten, eller skal på toilettet? Carsten og Gitte får hjælp af klapperslangen Joe, og Carsten går i hi i tørretumbleren. Men er det nu også så dejligt, det dér med at være i hi...?
08.25
Gurli Gris 
Mød den uimodståelige Gurli Gris og hendes fnisende, gryntende, herlige familie på deres vilde kolbøtteridt gennem livet. Hendes eventyr slutter altid med høje lattergrynt.
08.30
Rabatten 
Test af bilvask Hvor får du mest for pengene, når din bil skal vaskes? Det undersøger Rabatten, når vi kører en bil gennem mudder og triller hen til forskellige bilvaske. Er den dyre vaskehal mon bedre end den billige? Vi tester også tre forskellige "fuglerede-gynger" til haven i forskellige prisklasser: Overholder de standarderne og hvad synes ungerne? Endelig ser testpanelet nærmere på salatslynger og giver deres vurdering af tre modeller. Sendt første gang 09.09.10.
09.00
So ein Ding 
Gadgets giver os nye oplevelser, muligheder og trøst. Fede gadgets er for lækre at lege med. Programmets vært og gadgetekspert, Nikolaj Sonne, tager dig ind i en verden af muligheder. Han fortæller nyt om udstyr der er på vej og tester produkter der er i handelen nu. De fedeste ting får prædikatet "So ein Ding muss ich auch haben". Sendt første gang 7.09.10.
09.20
Deadline 2. sektion 
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat. Sendt første gang 12.09.10.
09.50
Mit livssyn... 
- Tone Sundal som er sygeplejerske på et hospice i Oslo og på trods af, at hun her næsten hver dag møder døden, giver dette arbejde hende en stærk livsglæde. Tone Sundal har gennem egne erfaringer lært, hvordan hun bedst passer på sig selv for hele tiden at have det nødvendige overskud til at kunne dele ud af egne ressourcer til de mange, der har stort behov for hendes omsorg. Nordvision fra Norge.
10.20
Den store hummerfest 
Nogle uger hvert efterår står det meste af Sandøya i Norge på hovedet, for så er det kun én ting, det handler om: Hummer. Nordvision fra Norge.
10.30
Den nordiske mand: alene 
Er du alene? Antti fra Finland har ikke haft nemt ved at nyde friheden, efter at hans ægteskab gik i stykker. Lasse fra de nordligste svenske vildmarker har derimod fundet en perfekt balance mellem familieliv og ensomhed. Og for norske Frode er de livslange kammeratskaber noget af det allervigtigste i hans liv. Co-produktion mellem YLE, UR. NRK og DR Sendt første gang 27.02.06
11.00
Jordemødrene 
Døgnet rundt tager de mod nye verdensborgere, alligevel bliver arbejdet aldrig rutine for jordemødrene på Sygehuset Buskerud i Drammen. For dem er det vigtigt, at hver eneste fødsel bliver så god en oplevelse for den enkelte kvinde som overhovedet muligt. Langt de fleste fødsler er lykkelige og uden komplikationer, men det er en kendsgerning, at jordemødrene af og til oplever, at et barn dør enten før, under eller efter fødslen, og det er naturligvis en stor tragedie for forældre og andre pårørende. Dette er femte afsnit i serien, hvor vi følger jordemødrene på vagter, der er fyldt med dilemmaer, udfordringer, glæder og ind imellem som her også sorger. Nordvision fra Norge.
11.30
Dr. Åsa 
Hvordan påvirkes vi af vore kønshormoner? Hvorfor er nogle kvinder voldsomt påvirket af PMS, præmenstruelt syndrom? For de fleste kvinder kan symptomerne i ugen op til en menstruation afhjælpes af ganske enkle råd, og for de 2-3 % af alle kvinder, der har svær PMS, findes der medicin. Læge Åsa Vilbäck er igen klar til at kigge på vores sundhed - og ikke mindst på hvad vi kan gøre for at bevare den. Vi får her gode råd og masser af viden om hvordan det er muligt at tackle dagens tema: PMS. Nordvision fra Sverige.
12.00
DR Update - nyheder og vejr DR Update med seneste nyt og dagens vejr.
Se flere nyheder på dr.dk/update.
12.10
Horisont  
12.35
Aftenshowet 
DR1s aktualitetsprogram direkte fra Nyhavn.
13.05
Aftenshowet 2. del 
DR1s aktualitetsprogram direkte fra Nyhavn.
13.30
Dage i haven 
I dette sidste afsnit er vinteren ved at være over os, men der er enkelte ting at ordne inden foråret og den nye sæson melder sig. Både nybegynderen og den mere garvede haveentusiast har fået masser af inspiration til projekter af Pernilla Månsson Colt og Gustav Mandelmann, der har ført os gennem havearbejdets mange glæder og stået klar med gode råd og tips for at lette på den dårlige samvittighed, der er let at få, når ambitionerne er for store og tiden for sparsom. Her ser de tilbage på nogle af de dejlige timer i haven, og alle glæder sig til nye opgaver, når vinteren slipper sit tag og det igen er tid til at gå i haven. Nordvision fra Sverige.
14.00
Niklas' mad 
Det er igen tid til at gå i køkkenet med Niklas Ekstedt, og denne gang vil der udover spændende retter, gode råd og reportager blive serveret både refleksioner og historier fra hans liv som kok og restauratør. Hvilken mad kan vi lave, hvis vi vil undgå unødige tilsætningsstoffer og alene bruge råvarernes naturlige smag? Tortillas, bagt brie med rabarberchutney og mormors vidunderlige rabarber- og jordbærgrød er noget af det, Niklas står klar til at vise os - og så skal vi høre lidt om hvordan det står til med hans egne smagsløg? Nordvision fra Sverige.
14.30
Uventet besøg på Borneo 
Tina på 28 år har sammen med sin mand Thomas fundet lykken på den malaysiske ø Borneo. Tilbage i Gundsømagle længes forældrene Annie og Jørgen efter deres datter, der venter sit første barn. De har ikke set hende i næsten to år, og har aldrig besøgt hende på Borneo. Puk Elgaard rejser til Borneo for at møde Tina, som hun har en hemmelighed for: Annie og Jørgen kommer nemlig med på uventet besøg! Sendt første gang 31.01.06 Sendes også 14. og 15.09.10
15.00
DR Update - nyheder og vejr DR Update med seneste nyt og dagens vejr.
Se flere nyheder på dr.dk/update
15.10
Boogie Mix  
16.00
Hjerteflimmer Classic 
Kærlighedsbrevkassen, hvor Sara Bro og et panel af kendte danskere giver dig gode råd om kærlighed.
16.30
Juniper Lee 
Juniper er 11 år - og næsten helt almindelig. Bortset altså fra hun er udset til at opretholde balancen mellem menneskenes og den magiske verden. Derfor har hun fået superevner: Smidig som en kat, hurtigere end en Porche, stærk som en bjørn og det er kun begyndelsen. Monstre, magi og små brødre - Juniper Lee må slås med dem alle sammen - og lave sine lektier bagefter!
16.50
Alfred 
Voksen og følsom.
17.00
Emil fra Lønneberg Grisepjokket på afveje.
Om ham der Emil og alle hans skarnstreger. Emil og hans søde lille gris får smag for gærede kirsebær, men den slags bliver man fuld af.
17.30
Lille NØRD Sangfugle.
Fjernsyn for dig Værter og manuskript: Jeppe Vig Find og Marie Christensen-Dalsgaard.
18.00
Aftenshowet 
DR1s aktualitetsprogram direkte fra Nyhavn.
18.30
TV AVISEN med Sport  
19.00
Aftenshowet med Vejret 
DR1s aktualitetsprogram direkte fra Nyhavn.
19.30
Ha' det godt 
Mange ønsker at tabe sig - men en del ønsker faktisk det modsatte - at tage på i vægt! Ha' det godt sætter fokus på, hvordan man tager på i vægt på en sund måde, så kroppen opnår en naturlig modstandskraft og opbygning. To testpiloter er med i projektet. Begge har haft problemer med at tage på hele livet. I 8 intensive uger får de kostvejledning og styrketræning af Ha' det godt's eksperter, men lykkes det at opnå dét, de har forsøgt hele livet, på bare 8 uger? Sendes også 15. og 16.09.10.
20.00
Hammerslag 
Hammerslag er kommet til landets næstmindste kommune, Fanø. Vi starter med at vurdere, hvad en såkaldt Kaptajns-bolig koster i Nordby. Næste bolig er et sommerhus fra firserne, der ligger i første række til stranden. Og det er ikke billigt. Sidste udfordring er et gigantisk pool-sommerhus på Kegnæs i det Sønderjyske. Lejeindtægten er ligeså gigantisk som huset, knap 500.000 kroner om året til ejerne. Sendes også 15., 16. og 19.09.10.
20.30
Det Søde Sommerliv 
I Det Søde Sommerliv serverer Mette Blomsterberg stikkelsbærkompot med hvid kanelcreme, chokoladekage med blåbær, og så er det ikke en rigtig dansk sommer uden bål og snobrød med børnene. Sendes også 16. og 17.09.10.
21.00
TV AVISEN  
21.25
Kontant Vært: Kåre Quist.
. Sendes også 15.09.10.
21.50
SportNyt  
22.00
Medicinmanden Svensk thrillerserie fra 2005.
Originaltitel: Medicinmannen Martin Holsts søn og hustru er blev bortført, og politiets forsøg på at befri dem er slået fejl. Martins vrede mod politiet bliver ikke mindre, da nyheden om kidnapningen finder vej til avisernes forsider. Da han bliver kontaktet af en forsikringsdetektiv, der er ekspert i kidnapninger, tøver Martin ikke med at hyre ham. Samtidig modtager politiet et brev med nye krav - denne gang fra en dyreværnsgruppe. Martin Holst: Mikael Persbrandt. Anna Holst: Nina Gunke. John Poulsen: Bjarne Henriksen. Manuskript: Jens Dahl og Morgan Jensen. Instruktion: Kjell Sundvall og Daniel Lind Lagerlof.
22.45
Vilde roser Canadisk dramaserie fra 2009.
Originaltitel: Wild Roses Familien Henry har opdaget, at der er olie under deres jord, men David McGregor tvinger hvert eneste olieselskab i hele delstaten til at afholde sig fra at hjælpe familien. I stedet foreslår Lucy, at familien indleder et samarbejde med Davids søn Will. Men er det muligt at stole på nogen, der bærer efternavnet McGregor?
23.30
Teenageliv 
Cecilia har ikke mødt sin far i flere år, og nu har han kontaktet hende. Hun håber på, at de snart kan ses, men hun er også nervøs. Monica afslører noget af sin rodede fortid, og mange af dem, hun dengang så, ville ikke kunne kende hende i dag, hvor hun er totalt forandret. Joanna har været forelsket i den samme fyr siden hun var 15 år, han er hendes store kærlighed og hun er helt besat af ham. Hverdagen for de tre teenagere er meget forskellig, men de er alle klar over, at der er mange beslutninger, der skal tages her hvor de er ved at blive voksne. Nordvision fra Sverige.
00.00
Naruto Uncut Japansk animé i original, uklippet version.
Naruto Uzumaki er en hyperaktiv, uforudsigelig og gådefuld ung mand, hvis højeste drøm er at blive sin landsbys største kriger. Men der er lang vej til drømmens opfyldelse.... Naruto er skabt af Masashi Kishimoto. Uegnet for børn.
00.25
Boogie Mix  
01.15
Godnat