aug
05

TV Guide DR 1



DR 1, d. 5. august 2010

07.00
Zoe Kezako 
Turtelduer.
07.10
Skrål - med Enok 
I Skrål i dag kører Halfdan afsted med sin campingvogn og besøger Enok. Enok er 6 år og bor i et lille lyserødt hus, og han elsker at lege ude i skoven. Og så spiser han brændenælder. Enok kunne rigtig godt tænke sig at lave en sang, så Halfdan hjælper ham med at finde på sjove ord og melodi. Og de skal og-så finde lyde til sangen ude på en skrotplads.
07.35
Den travle by Mysteriet om den forsvundne papegøje og Uhyremysteriet.
Hver dag er der nye mysterier at løse for de 6 venner i Den travle by.
08.00
SommerSummarum 
Så er det sommerferie! Der skal hygges og spises is i solen. Vær med når Sofie og Mikkel, Quizmonsteret og alle Danmarks børn finder på skøre lege og sjove konkurrencer direkte i dit tv.
08.05
Tak og Jujukraften 
Den unge troldmand Tak må endnu engang i arbejdstøjet og beskytte sin landsby.
08.25
SommerSummarum 
Så er det sommerferie! Der skal hygges og spises is i solen. Vær med når Sofie og Mikkel, Quizmonsteret og alle Danmarks børn finder på skøre lege og sjove konkurrencer direkte i dit tv.
09.35
That's so Raven Amerikansk serie.
Raven Baxter er en helt almindelig teenager - udover hun er synsk. Når hun prøver at få disse syner til at ske, ender det ofte i problemer og morsomme situationer for hende og hendes venner.
10.00
Det sidste stik 
Ny dansk dokumentar om en ekspedition til Afrikas bjerg, Kilimanjaro, for at møde verdens farligste dyr, malariamyggen. Søren Brix fra Læger uden Grænser opsøger troldmænd, videnskabsmænd og nyfødte børn på blot 700 gram i jagten på malariaens gåde. Og danske forskere er tæt på som de første i verden at udvikle en vaccine, der kan redde millioner af børns liv. Sendt første gang 20.04.10.
10.30
Mission Ledelse 
Yasar Cakmak overtog i 2007 en skole i dyb krise. I dag er billedet vendt. Amager Fælled Skole sprudler af udvikling og soler sig i politikernes ros. Netop Yasars tætte samarbejde og konstante dialog med politikere og embedsmænd er nøglen til succesen. For ifølge Yasar får man ingenting ud af ikke at samarbejde. Vi er også på besøg på Rigshospitalet og Statsfængslet i Sdr. Omme, hvor vi taler med ledere, der sidder i et krydspres hver eneste dag. Sendt første gang 28.04.10.
11.00
Forsvundne Danskere - Anders sagen 
Anders Aagerup Jensen forsvandt midt i Berlin i oktober 2005. Anders er kreativ, elsker kunst og arkitektur, og han mangler kun et år på drømmestudiet som arkitekt. En dag tømmer han sin bankkonto og tager sydpå. Til sin nabo fortæller Anders, at han er tilbage en uge senere, men Anders vender aldrig tilbage! Hvad kan der være sket? Hvor er Anders? Vært: Jacob Kragelund. Sendt første gang 19.11.09.
11.30
Solens mad 
På en kulinarisk rejse til ukendte byer i Italien skal vi på jagt efter det italienske køkkens virkelige skabere, nemlig kvinderne i alle aldre og med forskellig baggrund, men med det til fælles at de alle har en brændende passion for den gode mad. I dag er turen nået til Valli Tortonesi, et gammelt bondeland hvor tiden synes at være gået i stå. Dybt inde i skoven har tre kvinder, Anna Maria, hendes mor og moster, virkeliggjort en drøm om at leve helt tæt på naturen. Nordvision fra Sverige. Sendt første gang 24.06.09.
12.00
DR Update - nyheder og vejr DR Update med seneste nyt og dagens vejr.
Se flere nyheder på dr.dk/update.
12.10
Alene i vildmarken 
I vildmarken vest for Femunden bor Milda og Klas i Femundshytten helt alene. Da Klas voksede op, var fisk og jagt hele familiens eksistensgrundlag, men sådan er det ikke mere, nu sparer han og Milda i stedet på pensionen ved at tage imod turister som får serveret mad i kostalden, historier om mor Olave som fødte på sæteren og ikke at forglemme: God stemning med sang og musik. Nordvision fra Norge.
12.40
Grøn glæde 
Seriens vært Mette Stensholt Schau giver som sædvanlig masser af ideer, inspiration og gode råd fra sig i sit haveprogram. I dag ser hun på, hvad vi kan gøre for at bekæmpe både en særlig art af mariehøns og de mere velkendte dræbersnegle, for begge kan udrette stor skade på hus og have. Til at hjælpe sig har hun tilkaldt to eksperter! Nordvision fra Norge.
13.00
Forandring på vej 
I dette niende program skal seriens veloplagte landskabsarkitekt Maria Arborgh på en rejse op til Kiruna i Nordsverige, hvor hun skal besøge Anja og Tommy, der fra deres hus kan nyde udsigten til Kebnekaise, Sveriges højeste bjerg. For to år siden hjalp Maria parret med at skabe en rigtig spændende have, men hun har ikke været her siden, og nu er de forskellige vækster blevet store. Har Anja og Tommy mon været tilfredse med arbejdet og har det hele fungeret efter hensigten? Nordvision fra Sverige.
13.30
Når elefantungen stadigvæk er drønforkælet 
Santosh er 4 1/2 år, og vejer 2 tons. Og så er han drønforkælet. Er der noget, der ikke passer ham, så sladrer han bare til mor Ida. Og det redder ham mange gange for en røvfuld af de andre elefanter og af dyrepasserne. Så der er liv og glade dage i elefantgrotten i Zoo i København. Det er der desværre ikke hos gorillaerne og chimpanserne i Afrika. For afrikanerne spiser dem, så der bliver færre og færre af dem. Det vil den danske zoobranche gerne gøre noget ved "Bag kulisserne i Zoo". Tilrettelæggelse: Hanne Ørnbjerg Vester. Sendt første gang 20.09.01.
14.00
Hvad er det værd? 
Han flygtede gennem en flod i nattens mulm og mørke. Østtyskeren Ralf lagde det statskontrollerede DDR bag sig og vendte aldrig tilbage. I aften tager Louise Sloth ham med på udstilling med ting fra hverdagen på den anden side af muren. Det bliver en stærk, følelsesladet rejse tilbage i tiden. I studiet vurderer eksperterne en middags-gonggong fra Østen og en sjælden almuestol. Og så kan du høre, hvad en original Harry Potter bog-forside kan koste. Sendt første gang 14.10.09. Sendes også 06.08.10.
14.30
Med livet i hænderne 
Dansk dokumentarserie om at være sekunder fra døden, om heltemodige redningsaktioner, og om hvad du kan gøre for at redde liv, den dag du selv står med livet i hænderne. Det havde været den bedste juleaften for familien Andersen, men julenat blev pludselig forvandlet til et mareridt. Flammerne tvang datter, søn og far til at springe ud, men moderen lå bevidstløs tilbage i det brændende hus. I programmet beretter familien om den julenat, hvor idyl og levende lys blev forvandlet til en dødsens farlig brandulykke. Og redningseksperten Søren Benthin fortæller, hvordan du kan forebygge mod brand, og hvad du kan gøre for at redde dig og din familie, når ilden pludselig hærger. Sendt første gang 16.09.08.
15.00
DR Update - nyheder og vejr DR Update med seneste nyt og dagens vejr.
Se flere nyheder på dr.dk/update
15.05
Verdens vildeste vanvid 
Drømme og ufattelige projekter i Dubai. Hoteller i ægte guld. Verdens højeste tårn. Øer bygget midt ude i den Persiske golf. Og ski og golf midt i ørkenen. Torben Schou besøger verdens vildeste vanvid. Tilrettelæggelse: Torben Schou Sendt første gang 25.07.07.
15.35
Søre Ryge og den røde smed Den røde smed.
Han hedder Eigil og har været smed i et langt liv. Især beslagsmed; en af den slags der skor heste. Han har skoet 8.000 heste, og han har aldrig opgivet en hest, uanset hvor tosset den var. Og er kun blevet sparket tre gange! Hør og se den røde smed fortælle om et utroligt liv med heste. Sendt første gang 28.05.08 Sendes også 09.08.10.
16.05
Radiserne Amerikansk tegnefilm med dansk tale.
Originaltitel: It Was a Short Summer, Charlie Brown Søren Brun, Nuser og de andre Radiser er tilbage i de klassiske tegnefilm for hele familien - bygget over Charles M. Schulz' prisbelønnede tegneserie.
16.30
Caspers Skræmmeskole 
Arme Mantha + Frankenlevning
16.55
Hyrdehunden Molly Trille og de vrantne væddere.
Engelsk serie med dansk tale. Hundehvalpen Molly har en brændende drøm om at blive en rigtig fårehund, men det kræver mere end man tror at komme så langt. Kan Molly lære kunsten at passe på fårene - og bevise, at hun er værdig til at hjælpe til på gården?
17.05
Peter Pedal Bangse vovse - Sig godnat, Peter.
Tegnefilm med dansk tale om den lille nysgerrige abe Peter Pedal.
17.30
Fandango 
Lenes yndlingsinstrument er en kazoo, men hun spiller på næsten alt. I Fandangoskabet finder hun en gammel olietønde, og da hendes ven Caribiske Carl kommer på besøg, får musikken for alvor liv. Annabella er på besøg og spiller med. Til sidst peger Fandangohjulet på en stilart, som Lene spiller på sin kazoo. Spil Fandango på
18.00
Den lille forskel 
Mænd og kvinder er forskellige - også i samlivet. Opfatter mænd og kvinder det samme budskab forskelligt, og kan det være forklaringen på, at vi somme tider misforstår hinanden? Hvorfor er det, at kvinder absolut vil være iført det store skrud når de skal giftes? Og er det fordom eller fakta, at kvinder er bedre til at aflæse kropssprog end mænd? Få svarene i Den Lille Forskel - i samlivet. Vært: Warny Mandrup. Sendt første gang 01.12.05.
18.30
TV AVISEN med Sport  
19.00
Aftenshowet med Vejret 
DR1s aktualitetsprogram direkte fra Nyhavn.
19.30
Rabatten Et spil om penge.
Rabatten tager på kasino. Vi viser dig, hvordan du bliver en god spiller ved roulette- og pokerbordet, uden at du ender som fattig eller ludoman. Vi giver dig også gode sparetips om at samle dine indkøb og lave ugentlige madplaner, og endelig viser programmets nye rabat-reporter dig smutveje til gratis underholdning. Sendes også 06. og 10.08.10.
20.00
Jamie Oliver i Italien Engelsk madprogram fra 2005.
Originaltitel: Jamies Great Italian Escape Inden Jamie fylder tredive, bruger han sin sidste uge i Italien til at forberede en kæmpe fødselsdagmiddag. Alt, hvad han indtil nu har lært, skal prøves af. Men først kommer han ud for et motorstop langt fra Amalfikysten - et uheld, der i denne udsendelse forårsager et væld af bib-lyde til at sløre Jamies mindre pæne sprog. Men alt ender dog lykkeligt, bla. lover Jamie sig selv at blive en bedre far, en bedre ægtefælle og sågar en bedre kok!
20.30
Danskernes Krønike - Vores mad 
Danskerne fortæller historien om deres hverdagsliv fra 60'erne og frem til i dag gennem deres egne optagelser. At brødrene Jesper og Michael Koch i dag er blevet gourmetkokke i verdensklasse er ingen tilfældighed. Hos familien Koch i Sønderjylland har de sønderjyske egnsretter nemlig altid fungeret som familiens naturlige samlingspunkt - og mad var noget, der blev kræset om. Hos familien Malm Rasmussen fra København var indkøb og madlavning derimod i mange år dikteret af fars livretter, inden familien fik øjnene op for det internationale køkkens mange muligheder. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med mad siden 60'erne og frem til i dag, hvor vi ikke kan forestille os et liv uden køleskab, og take-away er en uundværlig del af vores hverdag. Sendt første gang 19.12.06
21.00
TV AVISEN  
21.25
Post Danmark Rundt 2010 
2. etape, Vildbjerg - Randers, 170 km. Post Danmark Rundt er Danmarks største sportsbegivenhed og samler flere hundrede tusinde tilskuere langs vejkanten. DR Sporten er klar med et fyldigt sammendrag, nyheder, historier bag om løbet, analyser og direkte interviews med dagens hovedpersoner. 2. etape fra Vildbjerg går blandt andet via Dollerup Bakker inden opløbet på Parkboulevarden i Randers.
21.50
Bibelmysteriet Tysk thriller-miniserie fra 2008.
Originaltitel: Der Bibelcode Bibeleksperten Christian Bachmann er blevet skudt ned for øjnene af sin datter, politikvinden Johanna. Den unge kvinde jager hans morder. Hun har opdaget, at hendes far var på sporet af en gådefuld, oldgammel kode, der er skjult i biblens tekster. En kode, som angiveligt kan bruges til at forudse fremtiden, og som stærke kræfter vil gøre hvad som helst for at få fingre i. Johanna: Cosma Shiva Hagen. Simon: Olivier Sitruk. Thadeus: Steffen Wink. Instruktion: Christoph Schrewe.
23.20
Jordemødrene 
Et barns fødsel er et mirakel, og er nok en af de stærkeste oplevelser, vi kan være vidner til i livet. Døgnet rundt tager jordemødrene på Sygehuset Buskerud i Drammen mod nye verdensborgere, og alligevel bliver deres arbejdet aldrig rutine. For hver eneste jordemor er det vigtigt, at alle fødsler bliver så god en oplevelse for den enkelte kvinde som overhovedet muligt. I seks afsnit følger vi jordmødrene på vagter, der er fyldt med dilemmaer, udfordringer, glæder og ind imellem også sorger. Nordvision fra Norge.
23.50
Så er der pakket 
Så er det igen tid til at tage på farten, og i dette første afsnit går turen både til Ugandas hovedstad Kampala og den lille franske region Jura, en perfekt destination for den som vil køre rundt og nyde det smukke landskab og den gode mad. Vi besøger sneglefarmere, en kraftigt duftende kælder fyldt med skønne oste, drikker vin tappet direkte fra de store træfade og kører med mælkebilen gennem landsbyens gader så tidligt, at intet lys endnu er tændt. Nordvision fra Sverige.
00.20
Naruto Uncut Japansk animé i original, uklippet version.
Naruto Uzumaki er en hyperaktiv, uforudsigelig og gådefuld ung mand, hvis højeste drøm er at blive sin landsbys største kriger. Men der er lang vej til drømmens opfyldelse.... Naruto er skabt af Masashi Kishimoto. Uegnet for børn.
00.45
Godnat